Mobil e-handel er det nye

Det er efterhånden ved at være en fast del af vores hverdag, at når man skal handle, så foregår det på nettet. Hvor man før udelukkende handlede i de fysiske butikker når det kom til elektronik og luksusvarer, så foregår det udelukkende på nettet nu. Det er smart for alle parter, da det kræver en del mindre lokaler og man kan få det fragtet hjem til døren som kunde. Dog har det indtil nu primært foregået på computeren. En af de ting der er ved at vinde fremad er mobil e-handel. Det vil sige, at man køber og handler med ting over telefonen og tablet, i stedet for på computer. Det er stadigvæk over internettet, men på en smartphone og tablet er oplevelsen en smule anderledes. Det er både smart og nemt, men der er også nogle sikkerhedsspørgsmål man skal være opmærksomme på.

Mobil e-handel vinder hurtigt frem i Danmark

En af grundene til, at mobil e-handel er ved at vinde frem i Danmark er, at vi efterhånden er blevet mere og mere digitaliserede. Vi har alle sammen en smartphone eller en tablet eller vi kender i hvert fald nogen der har og vi har sikkert prøvet at bruge den. Vi løber altså stort set alle sammen rundt med små computere nede i lommen, som vi kan bruge til lige så meget som vores laptop eller computer hjemme på kontoret. Det er en fascinerende ting og en mulighed der åbner op for en masse nye aspekter i e-handel. Mange hjemmesider er nemlig begyndt at optimere deres hjemmesider, så de ser perfekte ud for mobilbrugere og er nemmere at bruge for dem. Man kan nemlig miste store dele af sine kunder, hvis ikke man har en side der kan modtage mobil e-handel. Så grunden til at mobil e-handel vinder frem i Danmark er primært, at det er der vi befinder os. Før bruge vi meget tid på vores computer, nu bruger vi meget tid på telefonen.

Hold øje med sikkerheden på mobil e-handel

En ting man dog skal være opmærksom på når man handler på nettet er sikkerheden. Man kan nemlig ikke altid se hvem der sidder på den anden sidder og gladelig tager imod alle kreditkortoplysningerne man ganske frivilligt taster ind på computeren. Heldigvis er der flere forskellige måder at tjekke om en side er troværdig på, hvoraf der bl.a. kan nævnes trustpilot men også e-mærket, som kun gives til pålidelige webshops.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *