Kan teambuilding kurere stress?

Ikke en vind rører sig. Støvregnen falder let henover den forfaldende og forladte gård. Jeg står i mit efterhånden let gennemblødte joggingtøj. Rundt omkring mig står mine kollegaer spændte og klaprer i efterårskulden, mens vi venter på instruktøren. ”Mon vi bare skal lege?” spørger Karsten fra marketingsafdelingen energisk. Vi er til teambuilding.

Skepsis blev til styrket samarbejde og relationer

Jeg vil blankt erkende, at tanken om en dag ude i det noget tvivlsomme danske efterårsvejr med kollegaer, som jeg ellers kun har en professionel relation til ikke får mig til at sprudle af samarbejdsvilje. Det kommer jeg dog til alligevel. Det blev en succes. Gennem udfordrende aktiviteter, der bryder sociale og professionelle grænser, får jeg hurtigt en bedre menneskelig relation med mine kollegaer. En relation og en forståelse jeg ellers ikke vil have fået i dagligdagens stress og ophobende arbejdsopgaver. Vi er ganske enkelt nødt til at arbejde sammen for at løse de stillede opgaver, og de nye relationer hjælper. Når det så samtidig foregår gennem sjov og udfordrende lege, glemmer jeg hurtigt det våde joggingtøj og de mudrede sko.

En synkende skude

Først ramte det Anders i min afdeling, så Lisa fra regnskab, og senest blev vice direktøren selv sygemeldt. Jeg har da også selv mærket stikken i brystet og enkelte søvnløse nætter. Og jeg ved da også godt, hvad det kan skyldes. Stress.

Vi er en virksomhed, der de seneste år har fået en del nye arbejdsopgaver. Arbejdsopgaver der kræver samarbejde på tværs af afdelinger. Det har vi ikke været vant til det, og derfor opstod udfordringerne. Kommunikationen. Uden en fælles forståelse og respekt for hinanden var kommunikationen mellem afdelingerne en hæmsko. Det øgede arbejdspresset, og er endte endda i interne stridigheder. Først skridt mod at få vendt den synkende skude blev teambuilding.

Et skridt i den rigtige retning

Det er nu 2 uger siden, at vi stod i støvregn og mudder til anklerne. Kantinen er ikke mere inddelt i de faste kliker, og der er ingen snakken i krogene. Men vigtigst af alt, så er vores sociale og professionelle forhold til hinanden langt bedre. Det giver en fælles forståelse, der forbedrer effektiviteten og trivslen.

Teambuilding kan ikke kurere stress fra den ene dag til den anden, men i forhold til personaleudvikling og samarbejdet mellem mennesker er det et skridt i den rigtige retning. En retning, som jeg mener, kan mindske sandsynligheden for stress. Jeg vil klart anbefale teambuilding til andre virksomheder, der ønsker bedre relationer, motivation og samarbejde mellem medarbejderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *