Få lavet et energitjek og få optimeret din boligs energiforbrug

Har du undret dig over, hvad et såkaldt energitjek er, så drejer det sig, kort sagt, om at en energirådgiver kommer ud og tilser og gennemgår din bolig med fokus på, at vurdere hvor du kan spare penge på forbrug af vand, varme og el. Energirådgiveren vil blandt andet kunne fortælle dig, om du bør få efterisoleret, få udskiftet dit fyr eller anden varmekilde, få udskiftet ruder og generelt, hvordan du vil få dit hus energioptimeret. Som privat kan det være svært lige at vurdere om, hvorvidt ens vinduer er energivenlige eller ej, her vil en energirådgiver kunne vejlede dig og fortælle, om du bør foretage en udskiftning af disse. Dette energitjek vil give dig et rigtig godt overblik over, hvor dit hus bruger meget energi og hvordan du optimerer dette energiforbrug. Rigtig mange boligejere går i dag og bruger for mange penge på energi, dette skyldes blandt andet, at der findes mange gamle varmesystemer, gamle vinduer, dårligt isolerede vægge osv. Derfor vil dette tjek af dit hus’ energiforbrug være en stor økonomisk fordel for dig i længden. For selvom det kan koste en del, at energioptimere huset på den ene eller anden måde, så vil du med sikkerhed spare en masse penge over længere tid. Forestil dig, at du i dag har et ældre varmesystem, hvor du betaler 1.000 kroner i måneden og udskiftningen koster 10.000 kroner, men vil give dig en besparelse på 50 % i måneden, altså 500 kr. I denne fiktive situation vil du have tjent selve udskiftningen hjem efter 20 måneder og derefter vil du have 500 kr. ekstra i måneden – det samme vil kunne gøre sig gældende i en virkelig situation, selvfølgelig med nogle lidt andre tal, dette var blot for at vise, hvordan du vil kunne spare penge over længere tid ved udskiftning af det eksisterende varmesystem.

Få hjælp af et byggefirma, efter du har fået lavet dit energitjek

Resultatet af energitjekket vil selvfølgelig variere, alt afhængig af boligens alder og tilstand. Har du en lidt ældre bolig, så er det meget muligt, at der for eksempel skal efterisoleres eller skiftes døre og vinduer. Dette er byggeprojekter, som man ikke altid lige selv kan klare. Så for at få udført disse former for energioptimeringer optimalt, så er det helt klart anbefalet at du får hjælp fra erfarne og professionelle byggefirmaer. I branchen vil du kunne finde en masse dygtige håndværkerfirmaer, som har store og gode erfaringer med for eksempel hulmursisolering eller papirisolering på loftet, som former for efterisolering. Et byggefirma/håndværkerfirma har også viden om de bedste og nyeste materialer og produkter på markedet, derfor vil de også kunne hjælpe dig med at finde de mest energivenlige vinduer til din bolig – ud over det, så vil de også kunne stå for monteringen, så de altså sørger for både god rådgivning og professionel udførelse.

Kilde: www.sparenergien.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *